En deflator er en koefficient, der anvendes i økonomi til at fjerne de økonomiske variablers monetære værdi, de effekter, der frembringes af inflationsprocesser, der opstod i en undersøgelsesperiode.
Ved analyse af bestemte økonomiske variabler kan værdierne taget fra disse indlæses af virkningerne af prisvariationer. Derfor er det nødvendigt at bruge deflationsproceduren. Deflatering består derefter af at konvertere de nominelle eller aktuelle værdier for en variabel til reelle værdier, det vil sige til konstante priser.
De fleste af de økonomiske analyser, der udføres, kan omfatte sammenligninger af økonomiske variabler, der involverer en eller flere undersøgelsesperioder. Disse variabler, der ofte bruges i økonomi, er:
- Salg.
- BNP.
- Lønningerne.
- Forbrug.
Hvis vores analyse f.eks. Involverer salgsvariablen, ved vi, at dens værdi udtrykkes i monetære enheder på et givet tidspunkt. Hvis vi ønsker at sammenligne salg af forskellige perioder, skal vi være opmærksomme på, at det for en sådan sammenligning er nødvendigt at tage de reelle værdier i stedet for de enkle nominelle værdier. For at opnå dette skal vi tømme luften. Hvis man tager de reelle værdier af salgsvariablen, kan man få sande konklusioner om de stigninger eller fald, som salget har haft.
Nu har vi sagt, at for at gøre sammenligninger mellem variabler udtrykt i monetære værdier, der involverer tid, skal vi deflatere. Nu er det nødvendigt at påpege, hvorfor sådanne sammenligninger ikke er mulige?
Hvorfor er det nødvendigt at tømme luften?
Deflate er et af de vigtigste redskaber inden for økonomi. For at fortolke variabler korrekt skal vi som hovedregel bruge reelle variabler. Det vil sige variabler, der ikke inkluderer effekten af inflationen.
Hvis vores overskud er 10%, og inflationen stiger 10%, har vi ikke opnået noget. Hvis vi kun bruger den nominelle variabel (fortjeneste), vil vi tro, at vi har tjent penge, men ikke rigtig. Da til trods for at have tjent flere penge i absolutte tal, er omkostningerne ved input også højere. Derfor ændres vores købekraft ikke.
Antag, at Don Pedro, regnskabsføreren, sidste år købte blyanterne for 0,25 euro. Derfor gav han 5 euro, da han købte tyve blyanter (0,25 x 20 = 5). I dag, et år senere, er blyanter steget i pris. De koster 0,75 euro. Don Pedro for at købe den samme mængde blyanter skal give 15 euro (0,75 x 20 = 15). Som det kan ses, har Don Pedros købekraft varieret over tid. Don Pedros mønt har ikke den samme værdi.
Vi tænker nu på salg. Nævnte salg sidste år og i nominelle termer afspejler en værdi på fem euro. Hvis vi sammenligner dem med i år, som beløber sig til 15 euro, kommer vi til den konklusion, at disse havde en stigning på 10 euro sammenlignet med sidste år. Som forventet afspejler denne analyse ikke virkeligheden, for der er taget nominelle værdier og ikke reelle værdier, det vil sige ikke-deflaterede værdier. Det er derfor ikke muligt at foretage sammenligninger mellem de to perioder uden forudgående valg af værdierne.
For at udligne de monetære værdier er det nødvendigt at konvertere den nominelle monetære værdi af Don Pedro's mønt til en anden monetær værdi udtrykt i en valuta med konstant købekraft.
Eksempel til at tømme luften
For vores eksempel fortsætter vi med at bruge tabellen vist nedenfor. I det kan du se, at salgsbeløbet. I året udgjorde salget 10 millioner euro. Vi bemærker også, at salget for år to har et beløb på 15 millioner euro.
For at opnå deflatorkoefficienten bruger vi forbrugerprisindekset (CPI), som vist ved følgende beregning:
Bemærk, at år 1 tages som basisår i den foregående beregning. Det reelle salg er resultatet af at dividere det nominelle salg med deflatorkoefficienten, så vi har:
Faktisk salg = vnt. nominel / deflatorkoefficient = 10/1 = 10
Faktisk salg = udluftning. nominel / deflatorkoefficient = 15 / 1.399840 = 10.72
Som det er bestemt, viser salget i nominelle termer en stigning på 50%. Imidlertid afsløres det i reelle termer efter deflatering, at salget faktisk er steget med 7,2% og ikke med 50% som vist før deflation.
Metoden, der blev anvendt i det foregående eksempel til deflatering, er kendt som prisindeksmetoden. Denne form, som vi så i eksemplet, består i at gange værdien af variablen undersøgt med deflatorkoefficienten. Denne deflatorkoefficient opnås ved opdeling af CPI for hvert år, der betragtes.
Der er dog en anden metode til at udføre deflationsprocessen. Denne anden metode består i at tage priserne for det refererede år eller basisår og konstruere en serie med det. Denne sidste metode er den, der anvendes i processen med at nedlægge BNP.