Informationssamfundet er et begreb, der henviser til de ændringer, som samfundet har gennemgået, såvel som måder, hvorpå det er organiseret på grund af brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT).
Informationssamfundet er derfor det samfund, der har implementeret IKT i sin livsstil. Det vil sige, det bruger IKT massivt til at organisere sig selv som et samfund samt interagere med hinanden. Konceptet blev født i Japan i 1960. Det forsøger at afsløre de ændringer, som samfund oplevede efter implementering af brugen af IKT inden for dem. Alt dette af hensyn til en digital revolution, en digitalisering, der ikke ophørte med sin ekspansion over hele planeten.
Sociale netværk, informationsmedierne samt en række værktøjer som dem, der er nævnt, er værktøjer, gennem hvilke disse samfund interagerer med hinanden.
De vigtigste lærde om emnet betragter disse samfund som efterfølgerne til de industrielle samfund. På samme måde som den industrielle revolution industrialiserede sig, samfundet værd, digitaliserede den digitale revolution på samme måde, sagde samfundet.
Konceptets oprindelse
Oprindelsen til konceptet dateres tilbage til 1960'erne. Således opstår brugen af dette koncept i Japan, hvor en af de mest ansete forfattere er professor og sociolog Yoneji Masuda.
Af denne grund er professor Masuda tildelt forfatterskabet af dette koncept såvel som det faktum, at vi taler om en af de vigtigste forløbere for studier baseret på dette koncept.
Informationssamfundets egenskaber
Blandt de egenskaber, der definerer et informationssamfund, skal følgende fremhæves:
- De er samfund, der er meget baseret på brugen af ikt.
- De er kendetegnet ved den store mængde information, der strømmer gennem disse IKT'er.
- Interaktion mellem individer udføres normalt gennem disse IKT'er.
- Deltagelse i IKT er meget lettere.
- Kommunikation er øjeblikkelig og effektiv.
- Oplysningerne er tilgængelige for alle.
- Der er en stor mangfoldighed af meninger.
Fordele og ulemper ved informationssamfund
Selvom nævnte samfund har flere fordele end ulemper, er det værd at fremhæve de to sider af mønten for at vurdere dette koncept objektivt.
Af denne grund er de vigtigste fordele og ulemper ved informationssamfund beskrevet nedenfor.
Blandt disse fordele er det værd at fremhæve:
- Der er større adgang til information.
- Dette er øjeblikkeligt.
- Letter interaktion mellem individer.
- Det letter globalisering og overførsel af viden rundt om i verden.
- Fremme debat og mangfoldighed af meninger.
- Det fremmer produktivitet og effektivitet på grund af sin hastighed.
Blandt disse ulemper er det værd at fremhæve:
- Oplysningerne er ikke altid sande.
- Falske oplysninger kan blive virale og skabe forvirring.
- Misbrug af "falske nyheder" kan forårsage fysisk og moralsk skade på mennesker.
- Mængden af information gør valget vanskeligt.
- De er meget få personlige og meget digitale samfund.
Forskelle mellem informationssamfundet og vidensamfundet
Disse to begreber kan i praksis virke ens. De præsenterer dog forskelle, der skal fremhæves.
Blandt disse fordele skiller man sig ud, der i det væsentlige viser forskellen mellem informationssamfundet og vidensamfundet. I denne forstand er deres forskel i selve forskellen, som begge begreber præsenterer.
Selvom viden kan være information, er al information, der transmitteres således ikke viden. Falske oplysninger, "falske nyheder" såvel som andre serier af fænomener betyder, at disse samfund ikke repræsenterer den samme ting.
Eksempler på informationssamfund
Som med vidensamfund er Internettet et godt eksempel på denne type samfund. Internettet er det værktøj, der gør det muligt for disse samfund at eksistere, så det er det bedst mulige eksempel.