Demagogi - Hvad det er, definition og koncept
Demagogi er en taktik eller politisk handling, der sigter mod at opnå afstemningen ved at appelere til vælgernes følelser og følelser gennem løfter eller scenarier for tvivlsom realisme.
Udtrykket kommer fra gammelgræsk, demoer betyder by og Aug, at føre. Dermed ville dens bogstavelige betydning være "ledelse af folket." Ordet ved hånden, demagogi, har oplevet forskellige betydninger afhængigt af forfatteren, der har behandlet det eller i henhold til den levede tid.
Demagogi ifølge Aristoteles
Ifølge Aristoteles er demagogi den regeringsform, der stammer fra demokratiets nedbrydning og korruption. Aristoteles, i bog V af Politik, fastlægger de årsager, som revolutioner forekommer i demokratier, og slutter dem.
Fremkomsten af figuren af demagogen er den, der støtter demokratiets fald. I det private aspekt fordømmer dette fejlagtigt dem, der ejer rigdom, og offentligheden trækker de masserne. I byen Megara, for eksempel, udviste demagogen dem for at beholde de bemærkelsesværdiges rigdom og varer. Men da det lykkedes dem at være et stort antal, genvandt de byen ved hjælp af våben og styrtede demokratiet.
For at behage folket behandlede demagogerne dårlige notater: de distribuerede deres ejendom, forhøjede skatter, bagvaskede dem osv.
Før Aristoteles 'tid var demagoger tyranner, men fremkomsten af retorik fik demagoger til at komme ud af folket selv. Valget af de stillinger, der blev formildet, indtil byen var suveræn over lovene.
Som vi kan se, for Aristoteles opstod demagogen blandt folket, dynamiserede sameksistensen for at komme til magten, og en gang i den mishandlede han de velhavende mindretal i byen til gavn for folket, da det var folket, der holdt ham i regeringen. Senere var forringelsen af demokratiet så høj, at det blev ødelagt, og ifølge Aristoteles blev oligarkiet genoprettet.
Demagogi ifølge Max Weber
Max Weber betragtes som en af fædre til moderne sociologi, og han helligede sig blandt andet til studiet af demokrati og politikeren. Med spredningen af det moderne demokrati så Weber demagogi ikke som en sjældenhed, men som iboende i det demokratiske system.
Hvis valget af lederen eller, som han kalder, caudillo, er baseret på folkeretten for hele eller en stor del af befolkningen, er brugen af demagogi obligatorisk. For at erobre magten appelleres vælgernes følelser og følelser, der gives tomme løfter og endda bedrag og løgne.
Demagogi i dag
Betydningen af demagogi, der er brugt i de seneste årtier, er praktisk talt den samme som den, der blev brugt af Weber. Dette skyldes mediernes høje indflydelse, politikernes brug af sociale netværk til at interagere med vælgerne, udvidelsen af politiske sammenkomster og udseendet af politikere i tv-debatter. Alle disse rammer har givet anledning til et mediecirkus, hvor retorik og demagogi har fået en endnu større betydning, hvis det var muligt i første halvdel af det 20. århundrede. I stærkt polariserede samfund eller med ringe demokratisk tradition er demagogi således nøglen til regeringsvalg.
