Skrå linjer er dem, der krydser hinanden på et tidspunkt og danner fire vinkler, der ikke er lige (90º). Således er hver af disse vinkler lig med sin modsatte og danner to vinkler, der måler α og to, der måler β.
For at forstå det på en anden måde krydser to skrå linjer sig og danner to skarpe vinkler (mindre end 90 °) og to stumpe vinkler (mere end 90 °). Alt dette giver en fuld vinkel (360º).
Skrå linjer er en type sekante linjer, det vil sige de krydser hinanden på et tidspunkt. Ligeledes er to skrå linjer ikke vinkelrette (som danner fire 90 ° vinkler), og de kan heller ikke være parallelle (dem, der ikke skærer hinanden på noget tidspunkt).
Det skal huskes, at linjen er en uendelig række punkter, der går i en enkelt retning, det vil sige, at den ikke præsenterer kurver.
I eksemplet kan vi se, hvordan to skrå linjer danner fire vinkler, hvilket er en vigtig egenskab, at de skarpe vinkler, som i eksemplet er dem, der måler 42,8 °, er ens og er den ene på den modsatte side af den anden. Det samme sker med stumpe vinkler (som i eksemplet måler 137,2º).
Lad os også huske, at fra den analytiske geometri er to linjer skrå, når deres hældning ikke er den samme (i hvilket tilfælde de ville være parallelle), og det er ikke sandt, at skråningen på en er lig med den inverse af hældningen på andet med tegnet omvendt (tilfælde hvor de ville være vinkelrette).
Vi skal også påpege, at linjerne kan beskrives gennem en ligning som følger:
y = mx + b
I ligningen y er således koordinaten på ordinataksen (lodret), x er koordinaten på abscisseaksen (vandret), m er hældningen (hældning), der danner linjen i forhold til abscissaksen, og b er det punkt, hvor linjen skærer ordinataksen.
Eksempel på skrå linjer
Lad os se på et eksempel for at afgøre, om to linjer er skrå. Antag at linje 1 passerer gennem punkt A (3,1) og punkt B (-3,4). Ligeledes passerer linje 2 gennem punkt C (8,3) og punkt D (-7, -3). Er begge linjer skrå?
Først finder vi hældningen på linie 1, der deler variationen på y-aksen med variationen på X-aksen. Dette når vi går fra punkt A til punkt B. Derefter går vi på y-aksen fra 1 til 4, ved så variationen er 3, mens vi på x-aksen går fra 3 til -3, hvor variationen er -6. Da m1 er hældningen på linje 1, beregner vi det:
m1 = (4-1) / (- 3-3) = 3 / (- 6) = - 0,5
På samme måde gør vi den samme procedure med linje 2 for at finde dens hældning (m2), forudsat at vi går fra punkt C til punkt D:
m2 = (- 3-3) / (- 7-8) = - 6 / -15 = 0,4
Som vi kan se, har linjerne forskellige hældninger, og den ene er ikke den omvendte af den anden med forandret tegn (dette ville ske, hvis m1 f.eks. Er -0,5 og m2 er 2). Derfor er linje 1 og linje 2 skrå linjer.