Populær suverænitet er modellen for suverænitet, hvor folket er indehaveren af den autoritet, der findes i et bestemt område og legitimt styrer sin skæbne inden for områder som økonomi, lovgivning eller politik.
Det handler om en fornyelse af national suverænitet, der giver borgerne fuld magt. På denne måde fastslår folks suverænitet, at folket har ansvaret for beslutningstagning og sammensætningen af magtorganer med et vist frivilligt repræsentationsniveau.
Det mest almindelige er, at ovenstående finder sted i et demokratisk socialt miljø, hvor borgerne er fuldt ud i stand til at organisere deres samfund gennem almindelig valgret og etablering af juridiske, sociale, politiske og økonomiske enheder, der forsvarer deres interesser.
Gennem et afstemningssystem vælger folket deres legitime politiske repræsentanter, mens de vedtager andre forskellige tiltag gennem valgfrie elementer såsom folkeafstemninger.
Oprindelsen til begrebet populær suverænitet
Fødslen af denne type suverænitet er beliggende i oplysningstiden, sammenfaldende med udviklingen og udvidelsen af bourgeoisiets sociale klasse og forandringen af det gamle regime efter feudalisme og absolutisme.
Sociale og politiske bevægelser som den franske revolution etablerede grundlaget for forfattere som Hobbes, Locke eller Rousseau for at udvikle begyndende teorier om muligheden for, at der var folk uden absolutte kræfter og med evnen til at vælge og overvåge deres egne herskere.
Hovedtræk ved populær suverænitet
For at suverænitet kan hvile hos folket, skal der være en række betingelser:
- Al offentlig magt kommer fra borgerne, repræsenteret i demokratisk valgte statsfigurer
- Dens eksistens skal godkendes ved hjælp af et officielt dokument, såsom en forfatning eller et lovforslag.
- Hvis folket mener, at deres regering ikke forsvarer deres interesser korrekt, har de magten til at opløse og erstatte den.
- Der skal være adskillelse og uafhængighed af hver eksisterende magt i landet. Det vil sige magtfordeling
- Som tidligere nævnt skal det organiseres i et fuldt demokratisk miljø, der sikrer individuel frihed for kollektiv organisation.