Forsvinder bankkontorer?

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Krisen, men endnu mere så den teknologiske revolution, har i høj grad påvirket banksektoren. Der er mange eksperter, der angiver, at bankkontorer forsvinder på samme måde, som telefonbåse forsvandt. Men i denne sammenhæng, hvordan har antallet af bankkontorer i verden udviklet sig?

Udviklingen i antallet af bankkontorer har ikke været den samme i alle lande. De mindst udviklede lande har oplevet en bemærkelsesværdig stigning i antallet af bankkontorer pr. 100.000 indbyggere. De mest avancerede lande, hovedsagelig i Europa, har for deres del reduceret antallet af bankkontorer.

Således har lande som Peru, Ecuador eller Bolivia oplevet en stigning, om end gradvist, i antallet af bankkontorer. Men Colombia er det land, der skiller sig mest ud. Ikke kun i Latinamerika, men over hele verden. Derfor fortjener det i øvrigt en separat behandling.

BEMÆRK: San Marino er udelukket fra analysen på grund af sin lille befolkning, knap 30.000 indbyggere.

De 10 lande med flest bankfilialer pr. Indbygger

Selvom antallet af bankkontorer i avancerede lande fortsat falder, er der stadig mange lande på niveauer over OECD-gennemsnittet. For det meste europæiske lande.

OECD-gennemsnittet er 22 bankkontorer pr. 100.000 indbyggere. I modsætning hertil fordobler lande som Spanien eller Bulgarien dette antal. Alt siges, stater som Luxembourg eller Schweiz, fordi de er skattely, måske er denne kendsgerning mere berettiget.

På trods af ovenstående har reduktionen imidlertid været bemærkelsesværdig - omkring 25% i Luxembourg og Schweiz under krisen. Spanien har på sin side lidt under en reduktion på mere end 40% i antallet af eksisterende bankkontorer.

Sammenligning af USA og Europa som referenceområder over hele verden afspejles reduktionen tydeligt. Især i Europa. Går fra 34 filialer i 2009 til 24 i 2016.

Hvilket gør det klart, at virkningerne af den sidste krise har været meget forskellige i USA og Europa.

Sagen med Colombia: 276 filialer pr. 100.000 indbyggere

Sagen med Colombia er meget slående. Så meget, at det er overraskende, hvor lidt information der er i denne henseende. Befolkningen i Colombia er ikke stoppet med at vokse. Således har den spektakulære stigning i dette forhold intet at gøre med en reduktion i befolkningen.

Det er også slående, at nabolandene ikke har oplevet en stigning eller lignende. Hvad sker der så i Colombia? Hvorfor er der så mange bankkontorer?

Denne underlige kendsgerning har at gøre med den regnskab, der udføres af Verdensbanken som bankfilial. I virkeligheden, hvis vi kun tæller kontorer, ville Colombia have omkring 12 bankkontorer for hver 100.000 indbyggere. Hvad der ændrer alt er tallet på bankkorrespondenten.

Denne type tjenester har udviklet sig meget i Colombia. Antag for eksempel et lille supermarked. Dette lille supermarked underskriver en aftale med en bestemt bank. Takket være dette kan supermarkedet tilbyde basale tjenester såsom at betale regninger eller hæve kontanter. Alt dette uden behov for at gå til et bankkontor.

Fremtiden for bankkontorer

Når vi taler om reduktion af bankkontorer, henviser vi generelt til de avancerede lande. Benchmarket er fastlagt af OECD-gennemsnittet på 22 bankkontorer pr. 100.000 indbyggere. I det mindste ja på kort sigt.

Hvorfor på kort sigt? For på lang sigt, som dikteret af den seneste rapport fra konsulentfirmaet pwc, er trenden med traditionel bankvej på vej mod forsvinden.

Denne tendens har ikke kun at gøre med et omkostningsproblem. Det er klart, at en applikation til at administrere traditionelle banktjenester er meget billigere end at opretholde et åbent kontor i hvert kvarter. Reduktionen har dog at gøre med ændringen i kundevaner.Det hurtige tempo i livet, stigningen i viden om nye teknologier og den lige så vigtige stigning i kundernes økonomiske uddannelse gør det muligt for tendensen at fortsætte og accelerere over tid.Afslutningsvis synes tendensen mod reduktion af bankkontorer ustoppelig. Forsvinder bankkontorer helt? Den eneste tid vil vise. Men hvad der er klart er, at det hver gang kræver mindre ansigt til ansigt banktjenester. Det er ikke længere et spørgsmål om udbud, men snarere om efterspørgsel. Med andre ord er det ikke et spørgsmål om banker, der ønsker at reducere omkostningerne af hensyn til det. Banker skal skære ned på omkostningerne, fordi det ikke længere giver mening at opkræve deres kunder for tjenester, som de ikke selv kræver.