Efter en lang cyklus med prisstabilitet ser inflationen ud til at vende tilbage rundt om i verden. Centralbank stimulans til at skabe inflation og højere oliepriser hjælper. Vi analyserer alle årsager og virkninger, som inflationen vil have på økonomien.
Ifølge data offentliggjort den 30. november af det europæiske agentur Eurostat, nåede inflationen i euroområdet op på 0,6% i november, den højeste værdi siden april 2014. Disse data burde i princippet ikke være overraskende, hvis vi husker, at Den Europæiske Centralbanks politik i de senere år sigter netop på at stimulere økonomien ved at skabe inflation. Prisstigningen er imidlertid også en realitet i andre verdensøkonomier (især i Det Forenede Kongerige, USA og Asien), hvilket betyder, at det ikke er et strengt europæisk fænomen, og at det har dybere årsager.
Hvorfor kommer inflationen tilbage?
Med udgangspunkt i en analyse af de seneste års tendenser i verdensøkonomien kan vi finde flere faktorer, der virker på verdens største økonomier på en mere eller mindre lignende måde, og hvis fælles handling i det mindste delvist forklarer stigningen i inflationen.
For det første kan års deflationær risiko og svag vækst have ført til et fænomen udsættelse af forbrugsbeslutninger det er en pessimistisk scenario, hvor forbrugerne beslutter at vente på ubestemt tid med at brugei forventning om, at priserne fortsat vil falde. Slutningen af denne tendens kan markere slutningen af deflationscyklussen, men vi bør heller ikke glemme handlingen fra to eksogene faktorer, der har kendetegnet 2016: volatilitet i oliepriserne (giver mulighed for at forudse et muligt rebound på mellemlang sigt) og i prisen på de vigtigste valutaer af verdenen (hovedsagelig dollaren, euroen og pundet).
USA er, hvor inflationstrykket muligvis er klarest. Det er vigtigt at huske, at verdens førende økonomi har valgt aggressiv pengepolitik for at styrke væksten, hvilket har gjort det muligt at reducere ledigheden til 4,7% og tættere på fuld beskæftigelse. Men uanset hvilke effekter denne type ekspansionscyklus normalt har på priserne (hvoraf nogle allerede ses i KPI, Forbrugerprisindeks), åbner Donald Trumps sejr ved præsidentvalget et scenarie, hvor større stigende inflation. Det skal huskes, at den valgte præsidents program inkluderer stærk skattenedsættelser og forhøjelser i mindstelønnen (ud over en ambitiøs infrastrukturplan), som ville betyde at øge det monetære grundlag og skabe inflation.
På den anden side kan den protektionistiske vending i handelspolitikken også presse priserne op. Dette nye scenario er det, som Federal Reserve antager for nu, og det er derfor, det har besluttet at hæve renten igen i forventning om moderat inflationstryk med pengepolitikken stammer fra told- og finanspolitik.
Donald Trumps sejr i præsidentvalget åbner et scenarie, hvor der forventes en større stigning i inflationen.
I økonomierne i Fjernøsten kan vi også finde en lignende sammenhæng mellem strukturelle og konjunkturelle faktorer. På den ene side har lønvækst (især i Sydøstasien) og ekspansiv pengepolitik (som i Japan) ført til en stigning i det monetære grundlag og har presset priserne op.
En lignende effekt kan få olieopgangen, da mange økonomier i regionen er alt for afhængige af olie. Endelig er det også muligt at tale om en “Trump-effekt” på valutamarkedet: som et resultat af valgresultatet (og under hensyntagen til, at den valgte præsident ved flere lejligheder har udtalt sin vilje til at gennemgå handelsaftaler i området af Stillehavet) har de fleste af valutaerne i regionen været stærkt afskrevet, forårsager en stigning i importprisen.
Det Forenede Kongerige synes at være en mere unik sag, selvom det ikke kan benægtes Brexit og den efterfølgende afskrivning af pundet (som det normalt sker, når en økonomi med eksporteksport og mangel på råvarer lider i et fald i prisen på sin valuta). oversat til stigningen i indenlandske priser. Usikkerheden omkring dens fremtid tillader imidlertid ikke at sikre et scenarie med højere inflation, hovedsageligt af to grunde: For det første vil dets afgang fra Den Europæiske Union give det mulighed for at føre en uafhængig pengepolitik (være i stand til at opretholde den ekspansive bias eller vende tilbage til den restriktive i henhold til behovene i din egen økonomi).
På den anden side kan den mulige genoptræden af toldbarrierer med EU gøre importen dyrere, men denne effekt kan afhjælpes ved underskrivelsen af en ny handelsaftale eller endda ved nye bilaterale aftaler med tredjelande, der kan levere britiske importører til priser mere konkurrencedygtig end europæere.
I europæiske Union, i mellemtiden, inflationen vender tilbage noget mere fjernt. Som vi allerede har nævnt, nåede inflationen i euroområdet i november op på 0,6%, hvilket er et maksimum i de sidste to år, men stadig langt fra det mål på 2%, som Den Europæiske Centralbank har sat. Det er også vigtigt at overveje, at kerneinflationen ikke har bevæget sig over 0,8% på 3 måneder, og at effekten af olie på det generelle prisniveau derfor stadig er begrænset.
Selvom det er rigtigt, at prognoserne peger på flere inflationære scenarier (med satser på 1,5% i første kvartal af 2017 ifølge Citigroup), kan moderat prisstigninger i forhold til andre økonomier derfor Antag et pusterum for et kontinent, hvor væksten stadig er svag og beskæftigelsen er ikke bare kommet sig.
Hvilke virkninger ville inflation have?
I modsætning til opfattelsen af meget af den offentlige mening har en moderat inflation en tendens til at have gavnlige virkninger på økonomien. På kort sigt kan afslutningen af en deflationscyklus muliggøre en stigning i samlet efterspørgsel da husstande kunne materialisere alle forbrugsbeslutninger, som de indtil da havde udsat.
På samme måde ville stærkt gældsatte økonomier drage fordel af den gradvise afskrivning af deres forpligtelser. På lang sigt har udsigterne til en prisstigning tendens til at forbedre virksomhedernes indtjeningsprognoser, hvilket ofte medfører stigninger på aktiemarkederne og vækst i indenlandske og udenlandske investeringer. Derudover kan ankomsten af kapital til landet styrkes yderligere, hvis renten også stiger, hvilket ledsager prisbevægelsen.
Et moderat inflationsniveau har normalt gavnlige virkninger på økonomien.
Imidlertid kan inflation også have stærkt negative virkninger, hvoraf den vigtigste er tab af købekraft fra forbrugerne. I økonomier med et fleksibelt arbejdsmarked og fuld beskæftigelse er dette muligvis ikke et problem (da nominelle lønninger kunne justeres automatisk), men i økonomier med høj arbejdsløshedsprocent eller store strukturelle stivheder kunne reallønnen reduceres, især hvis de myndigheder, de satsede på intern devaluering som vækstmotor.
På den anden side, hvis renten ikke følger prisbevægelsen, kan afkastet på de finansielle aktiver være under inflationen og dermed straffe opsparingen. Endelig kan en stigning i det generelle prisniveau reducere nogle økonomiers konkurrenceevne, især dem med egenskaber som større afhængighed af eksport med henblik på vækst eller overdreven eksponering for olie.
Hvis det også handler om produktionsmodeller, der mere er baseret på priskonkurrenceevne end på merværdi (som det er tilfældet med lande, der eksporterer råvarer eller halvfabrikata), kan eksporten blive alvorligt beskadiget, og risikoen for en valutakrig ville vokse.
Sandheden er, at prisstigningen, uanset dens mulige virkninger på den globale økonomi (og især hvert land), ser ud til at konsolideres hver dag som en virkelighed tættere på forbrugerne, selv om der stadig er en vis usikkerhed i denne henseende. I den forstand vil 2016 muligvis blive husket som året for politisk ustabilitet og valutaudsving. Vil 2017 være året for inflationens tilbagevenden?