Den tredje industrielle revolution er en proces, der er defineret af de ændringer, der har fundet sted i sektorer, der er så til stede i mange menneskers daglige liv, såsom kommunikation eller energi.
Den tredje industrielle revolution var en multipolær proces ledet af De Forenede Stater, Japan og Den Europæiske Union. Dens begyndelse stammer fra midten af det 20. århundrede. Det er knyttet til udtrykket "informationssamfund". Der er ingen konsensus om en bestemt dato for at bestemme dens afslutning.
Dette koncept blev lanceret af den amerikanske sociolog og økonom Jeremy Rifkin. Derefter blev det indsamlet og godkendt af enheder og institutioner som f.eks. Europa-Parlamentet i 2006. Dets grundlag er sammenløbet og komplementariteten mellem nye kommunikations- og energiteknologier.
Digital revolutionGrundlaget for den tredje industrielle revolution
Den første industrielle revolution var blandt andet baseret på elementer som anvendelse af kul og koncentration af kapital. Den anden industrielle revolution gjorde det på udviklingen af jernbanen og introduktionen af andre fossile brændstoffer, såsom olie. På den anden side gør den tredje det på basis af meget forskellige teknologier på en sådan måde, at forbindelsen med de tidligere er meget mindre.
Den tredje industrielle revolution er baseret på nye informations- og kommunikationsteknologier samt på innovationer, der muliggør udvikling af vedvarende energi. Som en konsekvens forventes potentialet i disse to elementer, der fungerer sammen, store ændringer på forskellige områder. Aldrig før var der nået så høje niveauer af interaktivitet og interkommunikation, mens innovationer inden for energi kunne betyde en så væsentlig ændring, som det forventes med udvikling og udnyttelse af vedvarende energikilder.
Innovationerne i den tredje industrielle revolution
Det stærke potentiale for forandring, der opnås gennem konvergensen af nye kommunikations- og energiteknologier, har haft vigtige konsekvenser. I et dokument udgivet af Jeremy Rifkin selv med titlen "Den tredje industrielle revolution: hvordan internettet, grøn elektricitet og 3D-printere indvarsler en æra med distribueret kapitalisme," siger han, at de fem søjler i denne revolution er:
- Transformationen af vedvarende energi.
- Brug bygningerne på hvert kontinent i mikrokraftværker til at generere vedvarende energi.
- Udvid brint og andre lagringsteknologier i hver bygning såvel som i hele infrastrukturen for at lagre energi.
- Brug internettet til at omdanne verdens elnet til et energinetværk, der fungerer som internetforbindelsen.
- Overgang fra fossile brændstofbiler til brændselscelle- og plug-in elektriske køretøjer, der kan købe og sælge grøn elektricitet via et interaktivt kontinentalt smart grid-system.
Disse søjler, som processen er baseret på, har fået nogle frugter, der tager form i nogle nyskabelser, der er til stede i folks daglige liv, og som er af stor betydning ud fra et økonomisk perspektiv. Blandt dem kan vi påpege Internettet, fiberoptik, glasfiber eller fremskridt inden for nanoteknologi.
Udfordringer, farer og muligheder
Som alle ændringer af socioøkonomisk karakter er der gunstige, ugunstige eller udfordrende aspekter for de samfund, hvor de forekommer. Tidligere industrielle revolutioner ændrede den sociale og økonomiske virkelighed, men også politiske, kulturelle og institutionelle aspekter. En af de største risici er derfor, at ulighed øges som følge af ubalance i adgangen til nye teknologier.
Disse ubalancer kan forekomme internt i samfund, men også mellem samfund. Med dette uden den rette styring af den nye virkelighed kan de sociale forskelle mellem medlemmerne af et bestemt samfund øges, men også magtforskellene mellem forskellige nationer.
Uanset disse farer kan en optimal form for ledelse tjene til bedre at lindre krisesituationer og forbedre den generelle trivsel. For eksempel er der med udviklingen af disse nye teknologier opnået innovationer inden for medicin. Effektive kommunikationsformer er blevet udviklet som aldrig før. Også i konfigurationen af mindre forurenende og bæredygtige energiredskaber. Du kan styrke en økonomi eller få nye job og reducere arbejdsløsheden. Og endda kan der gøres fremskridt hen imod opnåelse af optimal forvaltning af begrænsede ressourcer uden at bringe fremtidige generationers fremtid i fare eller i det mindste minimere den. Derudover har det værdsat vigtigheden af at udvikle intelligente F & U & I-politikker.
Kort sagt synes det nødvendigt at være opmærksom på, at teknologiske fremskridt ikke er gode eller dårlige i sig selv, men afhængigt af hvad der kan opnås med dette, den måde, hvorpå de styres, og hvem eller hvem påvirker de opnåede forbedringer.
Fjerde industrielle revolution