Regeringssystemer betragtes som de modeller, hvor en stat kan struktureres og organiseres på en formel måde. Gennem en regering er det muligt at anvende den tilsvarende lovlighed og udøve politisk magt.
Afhængigt af de regeringssystemer, som hvert område anvender, vil dets politiske, økonomiske og administrative liv variere. Dette betyder, at der er flere, der skal tages i betragtning, når de forstår hvert lands natur i henhold til dets vedtagne regeringssystem.
Dannelsen af et regeringssystem som sådan skal forstås ud fra de nødvendige baser: det skal have institutionelle aktører, der styrer statslige retningslinjer, et sæt magtkompetencer og et samfund, der sameksisterer ved at overholde dette system (ikke altid aktivt eller deltagende, som vi vil se).
Et regeringssystem skal styres af et forfatningsmæssigt dokument og en lovgivningsmæssig ramme, der støtter det og markerer dets grænser såvel som dets befolknings rettigheder og pligter.
Fordeling af beføjelserHovedformer for regeringssystemer
I betragtning af dets natur, niveauet for befolkningens demokratiske deltagelse, fordelingen af landets suverænitet i henhold til dets juridiske rammer eller koncentrationen eller fordelingen af statsmagter er der forskellige typer systemer:
- Absolut monarki, autokrati eller diktatur. Magt antages af en enkelt person eller et mindretal, men dominerende elite på en totalitær måde og med høj koncentreret magt
- Republik eller parlamentarisk monarki. På trods af eksistensen af et statsoverhoved (enten en konge eller en repræsentativ person som en præsident) er magten koncentreret i parlamenter og suverænitet blandt borgerne. Det sædvanlige er, at de er systemer med en større protagonisme af demokrati og den institutionelle opdeling af økonomiske, politiske og sociale magter.
Inden for disse typologier er det muligt at finde forskellige grader af skelnen under hensyntagen til de ovennævnte variabler og hvert områdes historiske natur. I denne forstand kan hvert system opdeles i begreber som parlamentarisme, præsidentialisme eller konstitutionalisme.
På den anden side er hver valgt regeringsstruktur eller -system til gengæld anvendelig på forskellige måder, hvis der tages højde for centralisering eller decentralisering af magten, f.eks. Gennem føderalisme.