Proprietær software består af disse programmer med en defineret forfatter, der nægter på nogen måde fri adgang til kildekoden, enten for at ændre den, studere den eller distribuere den.
Denne type software kaldes også ofte 'proprietær software', for ud over at have en eller flere specifikke ejere, hvad der virkelig gør softwaren ikke-fri, er dens proprietære natur.
Derudover antages det ofte, at proprietær software kommer fra en privat enhed, der søger direkte rentabilitet fra den. Dette behøver ikke være tilfældet. Der kan være et scenarie, hvor en person eller virksomhed udvikler software, hvis kildekode ikke kan tilgås, men hvis brugen er gratis, men ikke gratis.
Når vi taler om fri brug, mener vi, at der muligvis ikke er nogen direkte monetær overvejelse, men i modsat fald kan der være køb inden for det samme program og endda betalinger i form af data, i dette tilfælde personlige.
Oprindelse af proprietær software
Begyndelsen af proprietær software fandt sted mellem 70'erne og 80'erne. IBM og Microsoft var de virksomheder, der promoverede fremgangsmåden ved oprettelse og udvikling af programmer med begrænset adgang til koden eller med andre ord lukket kilde.
Det var på samme tid, at bevægelserne til fordel for gratis software opstod, som indtil fremkomsten af proprietær software var den mest udbredte metode til samarbejde, udvikling og distribution af software. Vi finder således to helt forskellige figurer i deres måde at udtænke softwaren på. På den ene side har vi Richard Matthew Stallman, skaberen af 'Free Software Foundation'. På den anden side ville vi have Bill Gates, grundlægger af Microsoft.
Proprietær software er langt den mest distribuerede type software. Uden at gå videre overstiger det mest anvendte operativsystem i verden, Windows, langt antallet af brugere, der bruger Linux eller en af dens varianter.
Proprietære softwarefunktioner
Selvom det er rigtigt, at manifestet og reglerne, der omgiver fri software, er inkluderende og ikke diskriminerer på baggrund af købekraft, er der visse fordele, der karakteriserer proprietær software:
- Kunde support: Den består af den specialiserede support, der leveres af det firma, der ejer softwaren til sine brugere med opdateringer og vedligeholdelse deraf.
- Specialisering og målretning: Når en virksomhed opretter og udvikler software, koncentrerer den sine ressourcer på at gøre dets nytteværdi og merværdi til et differentierende element i forhold til andre softwarealternativer, hvad enten de er proprietære eller gratis at bruge.
- Kontrol til fordel for forfatteren og ondsindet brug: Dette er måske den vigtigste faktor i proprietær software, da det skaber et forfatterskab og derfor en kredit til forfatterens fordel. På den anden side sikres kontrollen af svigagtig eller uetisk brug af softwaren ved at lukke koden.
Selvom fri software styres af copyleft, kan software have proprietære og gratis egenskaber. Et eksempel ville være et program, der kun tillod adgang til dets kode til undersøgelse og også blev distribueret frit, men ikke frit ændret.
Eksempler på proprietær software
Nogle af de mest kendte eksempler på proprietær software i computerverden er:
- Operativsystemer: Windows, Chrome OS og macOS.
- Programmer til cybersikkerhed: Norton, Kasperski eller Panda.
- Virksomhedssoftware: SAP, SAGE eller Matlab.
- Kommercielle applikationer: Google Drev, Skype eller Microsoft Edge.
- Videospil og underholdningssoftware: FIFA, Spotify eller Netflix.
Hver citeret software er ophavsretligt beskyttet af et firma, der har stået bag dets oprettelse og udvikling.