Kollektivaftalen er en aftale mellem arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter (organiseret i fagforeninger eller foreninger). Denne pagt fastlægger de generelle arbejdsvilkår og produktivitetsmål.
Med andre ord definerer en kollektiv overenskomst arbejdskraftregimen, som medarbejdere skal være underlagt (med hensyn til løn, arbejdstid, fordele som f.eks. Ferier).
Ligeledes fastslår disse aftaler, hvad der er de mål (eller præstationer), som arbejdstagere skal nå.
Kort sagt giver disse aftaler mulighed for at blive enige om de to parters rettigheder og pligter (arbejdsgiver og medarbejder) i en ansættelsesforholdskontrakt.
Karakteristika ved overenskomsten
Nogle karakteristika ved overenskomsten er:
- Det er bindende, og begge parter er forpligtet til at overholde aftalen. Således kan arbejdskontrakter underskrevet mellem hver arbejdstager og virksomheden ikke modsige aftalen.
- Som repræsentant for arbejderne er der normalt den respektive fagforening og dens ledere. Det er dem, der skal overføre arbejdsstyrkens interesser til arbejdsgiverne.
- Som vi vil forklare senere, kan aftalen have rækkevidde inden for forskellige områder, enten i en enkelt virksomhed eller i en hel produktiv sektor.
- Hver aftale har en anden varighedsperiode og kan fornyes f.eks. Hvert år.
- Arbejdskontrakten mellem hver arbejdstager og hans virksomhed kan indeholde bedre (men ikke dårligere) arbejdsvilkår end dem, der er fastlagt i overenskomsten.
- En kollektiv aftale kan ikke modsige forfatningen eller landets arbejdslove, da de er højere standarder.
- Kollektivaftalen bør indeholde formler for at søge at erklære deres egen ugyldighed, hvis nogen af parterne føler sig utilfredse.
- I nogle lande griber regeringen ind i disse aftaler.
Typer af kollektive aftaler
Afhængig af anvendelsesområdet kan kollektive aftaler være:
- Sektorielle: Det gælder for en bestemt aktivitet eller økonomisk sektor. For eksempel byggesegmentet.
- Af virksomheden: Gælder kun for et firma.
Afhængigt af det geografiske anvendelsesområde kan aftalen ligeledes klassificeres i to:
- national: Det er gyldigt i hele landet.
- Subnational: I denne kategori kan du anvende et autonomt, provinsielt eller lokalt omfang.
Ligeledes er det værd at nævne, at det i Spanien afhængigt af, hvordan aftalen er designet, kan være:
- Lovbestemt: Den overholder arbejdstagerstatutten (lov, der regulerer alle arbejdsmarkedsrelationer i Spanien), så den gælder for en hel sektor eller aktivitet.
- Lovbestemt ekstra: Den har ikke fulgt kravene i arbejdstagerstatutten, så den er kun gyldig for de to parter, der har underskrevet den, for eksempel en virksomhed og dens egne medarbejdere.
