Knapphed er manglen på ressourcer, der er nødvendige for at tilfredsstille et eller flere behov, hvilket måske eller måske ikke er nøglen til overlevelse.
Begrebet knaphed kan med andre ord anvendes både på basale varer, såsom mad, og på de produkter eller tjenester, der ikke er essentielle.
Myndighederne skal gøre et job for at forhindre og møde visse mangelsituationer. Dette især for at sikre levering af basale fornødenheder, såsom vand.
I bred forstand kan aktiver generelt betragtes som begrænsede. Derfor er en klassisk definition af økonomi styring af knappe ressourcer. Selvom de tilgængelige produkter er endelige, er behovene uendelige. På dette tidspunkt er det vigtigt at understrege, at teknologi er en faktor, der altid kan øge kapaciteten til at producere en vare.
Årsager til mangel
Der er hovedsageligt tre årsager, der skaber mangel på et produkt:
- Øget efterspørgsel: Købsbehov er højere end forventet, hvilket kan fx skyldes en stigning i købekraft eller offentlige præferencer.
- Forsyningsreduktion eller produktionsnedskæring: Det kan være, at virksomheden måtte afskære produktionsprocessen på grund af ekstraordinære omstændigheder. For eksempel på grund af en ulykke i en af dine fabrikker. Ligeledes kan det være, at der har været et problem i en af delene af forsyningskæden. Levering af et produkt er muligvis ikke mulig på grund af blokering af en vej som følge af en protest eller en naturkatastrofe.
- Akkumulering: Det kan være, at en sektor af befolkningen har tilegnet sig eller fortæret den pågældende vare og efterladt resten uden at være i stand til at forsørge sig selv. Dette kan ske, når der er store socioøkonomiske forskelle. Så kun personer med højere købekraft køber produktet.
Der er også en anden type meget særlig knaphed, som er den kunstige. Dette betyder, at staten begrænser masseproduktion eller reproduktion af en vare. På denne måde søger den at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder, og at kun producenterne af et produkt kan drage fordel af det.
Dette sker med opfindelser eller innovative kreationer, for hvilke der normalt er registreret et patent, som normalt har en begrænset periode, for eksempel fem år. I denne periode er det således kun skaberen eller den, der erhverver patentet, der kan fremstille produktet.
