Lissabon - traktaten - hvad det er, definition og koncept
Lissabon-traktaten er en traktat, der ændrer traktaten om Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskabs forfatningstraktat.
Lissabon-traktaten blev underskrevet i byen Lissabon (Portugal) den 13. december 2007. Imidlertid trådte traktaten i kraft i slutningen af 2009.
Mål og betydning
Hovedformålet med traktaten var at forbedre Den Europæiske Unions funktionsmåde. For at gøre dette ved at tildele Europa-Parlamentet nye lovgivningsmæssige beføjelser og styrke borgernes stemme om, hvilken retning Unionen vil tage.
Bemærkelsesværdige ændringer i Lissabon-traktaten
Nedenfor beskriver vi nogle af de mest bemærkelsesværdige ændringer, som traktaten indførte:
Større magt til Europa-Parlamentet
- "Det Europæiske Fællesskab" forsvinder, mens det er "Den Europæiske Union" (EU), der erhverver status som juridisk person og med det beføjelsen til at underskrive aftaler på fællesskabsplan.
- Parlamentets lovgivningsmæssige beføjelser blev udvidet til mere end 40 nye områder. I denne henseende, såsom landbrug, energisikkerhed, indvandring, retfærdighed og EU-midler.
- Parlamentet stilles på lige fod med Rådet, der repræsenterer medlemsstaternes regeringer. Parlamentet får også beføjelser til at godkende hele EU-budgettet sammen med Rådet.
- Det blev bestemt, at Parlamentet vil vælge formanden for Kommissionen, det udøvende organ for EU. Denne beslutning skal afspejle resultaterne af valget til Europa-Parlamentet og derfor af vælgernes valg.
- Parlamentet bliver vogter af chartret om grundlæggende rettigheder, der er integreret i Lissabontraktaten. Også retten til borgerinitiativ, der giver borgerne mulighed for at anmode om nye politiske forslag, hvis en million mennesker har underskrevet et bestemt andragende.
Andre relevante ændringer
- Den Europæiske Unions Domstol oprettes. Retten i Første Instans omdøbes til Retten, og der kan oprettes specialiserede domstole. Derudover kan Rådet oprette et europæisk anklagemyndighed til bekæmpelse af lovovertrædelser, der skader Unionens økonomiske interesser.
- De er skabt ud fra tal fra formanden for Det Europæiske Råd og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik for at give større sammenhæng og kontinuitet i EU-politikker.
- Chancerne for stagnation i Rådet for Den Europæiske Union reduceres ved afstemning med kvalificeret flertal. Gennemsigtighed øges, og systemet med kvalificeret flertal ændres (pr. 1. november 2014 defineres kvalificeret flertal som mindst 55% af medlemmerne af Rådet, der omfatter mindst femten af dem og repræsenterer medlemsstater, der samler mindst 65% af Unionens befolkning).
- "Fællesskabssøjlerne" forsvinder. Akronymerne FUSP (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) og JAI (retlige og indre anliggender), der fulgte en anden lovgivningsproces, er integreret i Den Europæiske Unions grundlæggende traktat.
