Informationsasymmetri - hvad det er, definition og koncept

Informationsasymmetri opstår, når en af ​​deltagerne i en forhandling har større viden end sin modpart om genstanden for transaktionen.

Med andre ord, når denne type asymmetri genereres, har en af ​​agenterne, det være sig køber eller sælger, flere data om egenskaberne ved den vare eller tjeneste, der skal udveksles.

Informationsasymmetri er et markedssvigt, der kan gøre det vanskeligt at opnå en ligevægt mellem perfekt konkurrence. Det kan endda forhindre enhver operation i at blive udført. Lad os forestille os, at forhandleren i en sektor har mere information end forbrugeren. Sidstnævnte er måske muligvis ikke villige til at betale den forlangte pris uden at have nogen garanti for varernes kvalitet.

Eksempel på informationsasymmetri

En af de første økonomer, der fremhævede virkningerne af informationsasymmetri, var Nobelpristageren i økonomi George Akerlof i sin artikel "Markedet for citroner: usikker kvalitet og markedsmekanismen."

Akerlof studerede sektoren for brugte biler, hvor der var enheder af dårlig kvalitet (potter eller citroner) og andre af god kvalitet.

Problemet er, at ejeren har større viden end offentligheden om de mulige fejl i hans bil. Køberen ser kun på prisen, men kan ikke se køretøjets kvalitet med det blotte øje. Der er derefter en informationsasymmetri.

Antag, at halvdelen af ​​bilerne på markedet er af kvalitet, og den anden halvdel er junkbiler. Ejere af kvalitetsbiler er villige til at sælge til en pris på 200 euro, mens ejere af skrotbiler accepterer en pris på 100 euro.

På den anden side, hvis forbrugeren kendte varens kvalitet, ville han være villig til at betale 240 euro for en kvalitetsbil og 120 euro for et skrammel. Som vi kan se, er handel på markedet mulig og ønskelig.

Da forbrugeren imidlertid ikke kender bilernes kvalitet, er han kun villig til at betale en pris i henhold til den forventede kvalitet. Da der er 50% sandsynlighed for, at du finder en ting, er det mest, du vil være villig til at forkaste ud (1/2 * 240) + (1/2 * 120) = 180 euro. Med den sats vil kun pottejere være tilbøjelige til at sælge, og køberen vil derfor kun tilbyde 120 euro.

Som vi kan se, er der en fiasko på markedet, der får kvalitetsbiltransaktioner til at forsvinde. Derfor genereres ineffektivitet og tab af forbrugernes velfærd.