Hvad kan økonomien forvente af verdensmesterskabet? Vi analyserer konkurrencens indvirkning på vækst, markeder og individuel adfærd.
Vi har ved flere lejligheder hørt om det løft for økonomier, der kommer fra tilrettelæggelsen af store internationale sportsbegivenheder såsom verdensmesterskabet i Rusland. Imidlertid er ikke alle analytikere enige om de positive virkninger for den russiske økonomi, ikke engang at disse kun kan begrænses til værtslandet. I denne artikel analyserer vi alle disse faktorer.
Vækst for gæld
For det første repræsenterer organisering af en begivenhed, der mobiliserer tusinder af mennesker fra næsten hele verden, ikke kun en øget forbrug inden for sektorer knyttet til turisme (især i restauranter, hoteller og transport), men også en betydelig tilstrømning af udenlandsk valuta. Alt dette kan have indflydelse på højere beskæftigelses- og velstandsniveauer samt på en styrkelse af den nationale valuta.
På den anden side kræver tilrettelæggelsen af et verdensmesterskab en solidt infrastrukturnetværk blandt hvilke sportsgrene dominerer, men vi må ikke glemme transport-, hotel- eller sundhedstjenester samt pålidelige borgersikkerhedstjenester. Forpligtelsen til at overholde disse standarder indebærer normalt ikke en ubetydelig indsats for den offentlige kasse, skønt denne effekt kan afhjælpes ved at give plads til private investeringer.
Dette er utvivlsomt et af de mest kontroversielle punkter, når man analyserer de økonomiske fordele ved at arrangere et verdensmesterskab, da modstanderne af denne idé hævder, at en stigning i underskud og offentlig gæld i bedste fald (tilføjelse af en stigning i inflationen eller skattetrykket, i værste fald) til gengæld for en midlertidig forbedring af beskæftigelsen og infrastrukturen, der muligvis ikke vil være nyttig i fremtiden. Tværtimod mener forsvarere over hele verden normalt (fra et mere keynesiansk perspektiv), at den offentlige investering og forbedring af betalingsbalancen vil gavne økonomien som helhed og at takket være dette løft vil beskæftigelsen og velstandsniveauerne også vokse på lang sigt.
Endelig, selvom denne debat stadig er åben, kan vi også finde et andet punkt, hvor der synes at være en praktisk generel konsensus: udenlandsk fremskrivning af landet. I denne forstand viser erfaringerne med internationale sportsbegivenheder, at billedet af det organiserende land i de fleste tilfælde fremmes i resten af verden, og at dette placerer det i en gunstig position som modtager af turisme og investeringer i landene. næste år. Tilfælde som de olympiske lege i Barcelona i 1992 eller verdensmesterskabet i Tyskland i 1974 er et tydeligt eksempel på dette.
Humør og individuel adfærd
En begivenhed, der kan give den offentlige mening en mere eller mindre optimistisk karakter, vil påvirke en mere eller mindre konservativ tendens på markederne.
Men hvis der på det makroøkonomiske niveau er let målbare effekter, inden for mikroøkonomi kan vi også sætte pris på virkningen af et fodbold-verdensmesterskab. For det første, hvis vi tager højde for, at det er en sport, der indtager en særlig relevant plads i vores samfund (som majoritet i et stort antal lande og med millioner af tilhængere over hele verden), kan vi forudsige en midlertidig ændring i præferencekurven for arbejde og fritid af enkeltpersoner. Med andre ord kunne eksistensen af sådan højt værdsat underholdning ændre den andel af tid, som folk bruger til fritid, til skade for arbejdet. Til gengæld vil disse ændringer også påvirke fordelingen af ressourcer mellem forbrug og investering (til fordel for førstnævnte), da enkeltpersoner prioriterer øjeblikkelige udgif.webptsbeslutninger på bekostning af besparelser.
På den anden side er der også et aspekt af sportskonkurrencer, der har været meget lidt udviklet af klassisk mikroøkonomi, men som i stedet er blevet udforsket af adfærdsmæssig økonomi: indflydelse af almindeligt humør af et samfund i individuelle økonomiske beslutninger.
Ifølge de undersøgelser, der er udført i denne henseende (Kaplanski, 2010, Lemmens, 2014osv.), vil en begivenhed, der kan give den offentlige mening en mere eller mindre optimistisk karakter, påvirke en mere eller mindre konservativ tendens på markederne. På denne måde kan vi bekræfte, at en sportssejr af stor betydning, såsom et fodbold-verdensmesterskab, kunne generere generel optimisme i det vindende land og ubevidst vippe mange af dets indbyggere mod mere risikable investeringer eller mod en højere værdiansættelse af forbruget med hensyn til besparelser. Tværtimod fører en pessimistisk offentlig mening normalt til en større modvilje mod risiko på markederne og en større marginal tilbøjelighed til at spare.
Dette betyder naturligvis ikke, at økonomien i et land kan forbedres takket være en sportssejr (som vi desværre har hørt i Spanien i mange medier, især efter verdensmesterskabet i 2010), men i stedet kan det hjælpe os til delvis at forstå nogle små midlertidige ændringer i tendenser afspejler markederne i sommer. Under alle omstændigheder gør mangfoldigheden af faktorer, der påvirker økonomien, den nøjagtige måling af verdensmesterskabets indflydelse på investorers og forbrugernes psykologi, som det ofte er tilfældet inden for adfærdsmæssig økonomi, praktisk taget umulig.
De økonomiske konsekvenser af tilrettelæggelsen af et fodbold-verdensmesterskab efterlader derfor en åben debat, der fortsat er et kapitel i det evige problem om accept eller afvisning af keynesianske postulater. I Ruslands tilfælde forventes takket være begivenheden, at der ankommer ca. 400.000 turister mellem juni og juli, hvilket vil være et betydeligt løft for landets økonomi. Det samlede omkostningsoverslag er dog omkring $ 14 mia. (Lidt over 1% af BNP), og agenturer som Moody's advarer allerede om et meget begrænset opsving i væksten. Sandheden er, at de umiddelbart tidligere erfaringer, som verdensmesterskabet i Brasilien i 2014 og Rio Games i 2016, ikke giver meget plads til optimisme, hvilket viser os de problemer, der stammer fra manglende evne til underudviklede økonomier at foretage enorme investeringer i sportsinfrastruktur, og hvordan dette ender med at føre til gæld, inflation og sociale nedskæringer.
På denne måde vil verdensmesterskabets konsekvenser for Ruslands økonomi (i sin egenskab af arrangør) muligvis være meget forskellige og vanskelige at måle. Virkningen på det vindende land synes tydeligere, men vi kan desværre ikke forudsige, hvem der vinder i denne nye udgave af turneringen: netop af denne grund skal vi måske bare vente og glemme økonomien en gang, blot lade fodbold tale.