Kobolt er det blågrå metal, der er afgørende for fremstilling af batterier til elektroniske elementer og elbiler. Dets knaphed i landet og dets særlige anvendelser vækker investorernes interesse og øger dets priser.
Tesla og Apple er de største aktører på dette marked efterfulgt af alle producenter af smartphones, computere og andre enheder. Teknologi er samfundets nuværende og fremtid, så brugen af kobolt sætter det i krydset af alle investorer og producenter, der i dette materiale ser et nyt blåt guld.
Egenskaber, der gør kobolt specielt
Ifølge Cobalt Development Institute (CDI) var verdensproduktionen i 2017 123.000 tons, 2,4% mindre end året før.
Det findes normalt i kombination med nikkel, og der er kun en eksklusiv koboltmine i Marokko, resten ekstraheres sekundært ved minedrift af nikkel eller kobber.
50% af cobalt forlader minerne i Den Demokratiske Republik Congo, selvom 43% af raffineret cobalt produceres i Kina, hvor de fleste fabrikker, der bruger det til produktion af elektroniske enheder, er placeret.
Næsten en tredjedel af verdensproduktionen er i hænderne på Glencore, der kontrollerer dets udvinding og produktion i Congo efterfulgt af andre virksomheder såsom China Molybdenum eller Eurasian Resources Group.
Øget værdi af kobolt
Brugen af cobalt er meget specifik, i øjeblikket dominerer batteriproducenter markedet, og det er svært at finde nye kunder.
45% af koboltlagrene anvendes til fremstilling af lithiumbatterier.
Meddelelsen i 2016 om, at Tesla er på udkig efter billigere og mere effektive elbiler, der bruger kobolt i batterierne, fik dette metal til at interessere sig særligt for investorerne, der satsede på at købe det. Denne kendsgerning pegede på et underskud i udbuddet versus efterspørgslen, som man kunne forvente, og prisboblen begyndte.
Over for denne nyhed besluttede den kinesiske regering at købe 5.000 tons i 2017, og yderligere 6.000 tons blev erhvervet af investeringsfonde. Med andre ord er i øjeblikket ca. 9% af verdens cobaltreserver væk fra markedet. Denne stigning i efterspørgslen og vanskelighederne med at udvide udbuddet driver metalpriserne op.
Det er gået fra $ 25.000 pr. Ton i september 2016 til $ 93.750 i april 2018. Værdien af cobalt er næsten firedoblet på bare halvandet år.
Kontroverser og fremtid for kobolt
Et andet kontroversielt element omkring kobolt er udvindingen, da de fleste gårde er beliggende i Republikken Congo, et konfliktfyldt land med et korrupt juridisk og politisk system, arbejdsvilkårene er forfærdelige, og børnene udnyttes mere end 40.000 børn, ifølge Amnesty International og UNICEF, så nogle af de teknologivirksomheder, der bruger kobolt, har truffet foranstaltninger til at kontrollere denne situation, skønt det fortsat er alarmerende og sætter metalforsyningen i fare.
I øjeblikket tegner elbilen sig for 1% af bilmarkedet, det vil sige, at der sælges mere end 1.500 millioner smartphones om året, og vi har allerede oplevet en lodret prisstigning. Markedet for elbiler vokser til 40% af bilerne i 2050, og efterspørgslen efter cobalt til batterierne vil skyde i luften, hvad vil der ske? Vil producenterne kunne øge produktionen så meget for at tilfredsstille markedet? Vil vi være nødt til at lede efter alternativer til kobolt? Vil priserne fortsætte med at skyde i luften, eller vil de stabilisere sig? Stiger priserne på de færdige produkter, der bærer dette materiale?
I øjeblikket undersøges nye områder, hvor det såkaldte blå guld kan udvindes og nye metoder fra nikkel og kobber, som afsløret af International Cobalt Institute.