Debitering er den del af den regnskabsmæssige postering, hvor stigninger i aktiver og udgif.webptskonti registreres samt fald i passiver, egenkapital og indtægtskonti.
Den bruges i dobbeltregnskab, hvor debet har sin modstykke til kredit, som er højre side af regnskabskontoen. Beløbet, der reflekteres i debet, skal være det samme som kreditten.
Som det kan ses i det følgende billede, er debet repræsenteret på venstre side af bogføringen:
T-konto
Gældskomponenter
Debitering inkluderer tre begreber:
- Regnskabskontonummer: Det er nødvendigt at angive det registrerede regnskabskontonummer. Hvert land har en tabel over regnskabskonti, hvor regnskaberne for den generelle regnskabsplan er kodet numerisk.
- Regnskabskontonavn: Kontonavnet er valgfrit, da det i mange lande er tilstrækkeligt at angive kontonummeret.
- Operationens størrelse: Til venstre for kontonummeret og navnet er det nødvendigt at angive størrelsen på den operation, der påvirker hver regnskabskonto.
I debitering kan flere regnskabskonti medtages, det kan ses i følgende eksempel:
Koder 600 og 472 henviser til kontonummeret; navnene “Merchandise-køb” og “Input VAT” henviser til kontonavnet; og tallene 1.000 og 210 henviser til operationens størrelse. Denne regnskabspost er ufuldstændig, da det ville være nødvendigt at registrere modregningsposten i kreditten
Hvad registreres i debet?
Når der opstår en regnskabshændelse, skal der registreres en regnskabspost. Afhængigt af operationens art registreres stigninger eller fald i poster som debet eller kredit. Følgende typer operationer registreres i debet:
- Stigninger i aktiv- eller udgif.webptsposter: Operationer, hvori et aktiv eller en udgif.webptskonto er registreret, er også inkluderet.
- Fald i passiver, egenkapital eller indtægter: Omfatter også operationer, hvor en forpligtelse, egenkapital eller indtægtskonto afskrives.
Hovedbog: debetsaldoen
Alle regnskabskonti, der er registreret af et selskab, afspejles i hovedbogen. Disse hovedkontokonti kan registreres i flere regnskabsposter og kan til gengæld have poster både i debet og kredit. Den regnskabsmæssige kontosaldo opnås ved forskellen mellem det samlede beløb for debet og kredit. Når debetbeløbet er højere end kreditten, siges det, at regnskabskontoen har en debet-saldo.
Vi vil give et illustrativt eksempel: regnskabskontoen (600) Køb af varer, har flere poster i forskellige regnskabsposter. Der er annoteringer på beløbet 100, 300 og 250 i debet, og en kommentar på beløbet 50 i kreditten. Saldoen på denne konto er 600, da det er forskellen mellem debitering (i alt 650) og kredit (i alt 50). Saldoen er debitor, fordi debetbeløbet er højere end kreditbeløbet. Grafisk vil det blive repræsenteret som følger:
