Toyotisme - Hvad det er, definition og koncept

Indholdsfortegnelse

Toyotism var et produktionssystem, der oprindeligt blev anvendt af det japanske firma Toyota. Det er baseret på "just in time" -princippet, hvilket betyder, at man kun producerer det, der er nødvendigt og på det nødvendige tidspunkt.

Toyotism foreslår at starte produktionen, når ordren er modtaget. På denne måde undgås det at samle et lager af varer, der skal sælges, hvilket medfører lageromkostninger.

Begyndende i 1970'erne begyndte den tendens, der startede af Toyota-ingeniøren Taiichi Ohno, at fortrænge Fordismen, som satsede på automatiseret masseproduktion. I modsætning hertil fokuserer toyotisme kun på at producere, når salget allerede er sikret.

For at være mere præcis begyndte Toyotisme at vinde terræn efter oliekrisen i 1973, da Organisationen for Olieeksportlande (OPEC) besluttede ikke at fortsætte med at eksportere råolie til nationer, der havde støttet Israel i Yom Kippur-krigen. Denne gengældelsesforanstaltning førte til en stigning i oliepriserne og dermed en kraftig stigning i inflationen. Andre virkninger af denne krise var øget arbejdsløshed og lav økonomisk vækst.

I denne sammenhæng blev Toyotism det system, hvormed Japan rejste sin industri, og nåede landet med den stigende sol en stor udvikling inden for få årtier.

Karakteristik af toyotisme

Blandt kendetegnene ved Toyotism kan vi fremhæve:

  • Kun de varer, der er anmodet om, fremstilles, hvilket undgår overproduktion.
  • Tilskynd til teamwork i stedet for isoleret arbejde.
  • Høj medarbejderomsætning, så de lærer at udføre forskellige opgaver. Det betyder, at medarbejderen bliver multifunktionel og f.eks. Kan håndtere forskellige maskiner. Dette, i modsætning til Fordism, hvor det blev søgt at specialisere arbejdsstyrken i små specifikke processer (jobspecialisering).
  • Reduktionen i lageromkostningerne kan muligvis give dette tab videre til forbrugeren med en lavere pris.
  • Ledere og medarbejdere tager fælles beslutninger og er fleksible til de forskellige krav i hver ordre.
  • Produktionsfaserne er ikke opdelt i isolerede opgaver for hver arbejdstager eller område. Ideen er, at alle medarbejdere har kendskab til produktionsprocessen fra start til slut. Således opnås større fleksibilitet, således at hurtige svar kan gives i opstarten af ​​fremstillingen af ​​produktet.