Social mobilisering er en fællesskabsudtryksmekanisme, ved hjælp af hvilken en protest, social eller protestårsag eller budskab rejses.
Gennem social mobilisering søger forskellige samfund at nå et fælles gode eller visse mål. Arten af denne type handlinger, der kommer fra borgernes sfære, kan være meget varierende; disse afhænger af de mål, der skal forfølges.
I denne forstand er der mobiliseringer med forskellige grader af social deltagelse og handling fra borgernes side. Fra fredelige koncentrationer i et åbent rum til organiserede professionelle og sektorielle strejker.
Driften af al social mobilisering går gennem etablering af et nøglemål eller idé, der skal overføres. Samtidig skal denne idé gennemsyre samfundet samt motivere til større borgerdeltagelse.
Karakteristika for en social mobilisering
Som et instrument eller en mekanisme for social forandring har sociale mobiliseringer nogle bemærkelsesværdige egenskaber:
- Lille øjeblikkelighed: Normalt har de ændringer, som virksomhederne forfølger, vægt og kræver mellemlang eller lang sigt for at opnå dem.
- Aktiv deltagelse: Sociale mobiliseringer er generelle gennem borgernes deltagelse og deltagelse. Dette gennem forskellige slags handlinger. Et klart eksempel på dette er enhver handling med social indsamling og med det formål at opnå finansielle midler til en bestemt sag eller et projekt.
- Social motivation: En mobilisering kan have forskellige naturer: protestsignal for juridiske eller institutionelle foranstaltninger, årsager til social retfærdighed, afvisning af voldshandlinger og terrorisme eller signalering af miljøproblemer, for eksempel.
- Brug af offentlige anvendelsesområder: Ofte bruger samfund fysiske offentlige rum til placeringen af deres koncentrationshandlinger.
Grader af social mobilisering
Ofte kan borgermobiliseringshandlinger føre til andre organiserede fænomener. Eksempler på dette kan være samfundets reaktion på begivenheder om vold i en del af verden, tab af eller død blandt andre en kulturel, politisk eller religiøs leder.
Således forekommer det hyppigt i alle dele af verden manifestationsfænomener. Grænsesager ville være boykotter eller endda brugen af vold som en metode til protest.
Alternativt er forretnings- og industrimiljøet ofte tilbøjelige til dannelse af mobiliseringer i form af strejker. Et andet bemærkelsesværdigt eksempel ville være tilfældet med produktiv dumping.
Social mobilisering i digitale miljøer
Med stigningen i det digitale miljø og nye kommunikationsværktøjer (IKT) har fænomenet mobilisering gennemgået en ændring.
Af denne grund bruger samfund, der er villige til at afholde demonstrationer eller protestaktioner teknologiske værktøjer, Internettet og sociale netværk.
I denne henseende har evnen til at appellere og reduceret deadlines været bemærkelsesværdig over tid. Denne digitale boom har muliggjort den geografiske udvidelse af sociale årsager, der tidligere var mere lokale.