En SEPA-overførsel består i at sende et bestemt beløb, så betaleren og modtageren af betalingen er inden for det område, der er afgrænset som en SEPA-zone.
Metoden for alle SEPA-overførsler er baseret på banktransaktioner inden for euroområdet. Derudover er der yderligere lande, der deltager i denne monetære ramme, og som opererer med euro-valutaen.
Grundlæggende svarer driften af denne type pengeoverførsel til en overførsel foretaget inden for et bestemt nationalt territorium.
Disse operationer er almindelige inden for Den Europæiske Unions økonomiske sammenhæng, som for at lette transaktionen af varer og tjenester mellem dets medlemsområder muliggør interne banktransaktioner med de samme omkostninger som de nationale.
På denne måde er det et økonomisk værktøj til at stimulere en større integration af de lande, der udgør euroområdet. Det muliggør øget handel og skabelse af virksomheder mellem forskellige europæiske agenter.
Hovedtræk ved en SEPA-overførsel
Denne type bankhandling har nogle karakteristika at fremhæve:
- Eksistensen af bankgebyrer for disse SEPA-transaktioner afhænger direkte af de enkelte finansielle institutioner. Skønt de generelt ikke er høje sammenlignet med dem i nogen medlemsstat.
- Med hensyn til behandling og afsendelsestid for hver udstedelse af penge foregår de normalt i en lignende margen som nationale operationer. Med andre ord er det almindeligt, at hver pengeoverførsel mellem konti i SEPA-område gennemføres på en eller to hverdage.
- Der er ingen maksimumsgrænse for hver transaktion. Med andre ord har det beløb, der skal sendes i euro, ingen begrænsninger for dets beløb.
- På samme måde er det muligt at sende penge til mere end en modtager samtidigt. Dette muliggør bekvemme massebetalingsprocesser.
- Alle betalinger foretages gennem sikre og automatiserede elektroniske bevægelser. Til dette anvendes den hyppige brug af IBAN-koder.
Takket være SEPA-overførselskonceptet er det på denne måde muligt at fremskynde bevægelsen af store pengebeløb inden for den europæiske økonomiske ramme.
I denne forstand er det en måde at udligne borgerne på det fælles territorium på ved at fjerne barrierer og økonomisk bureaukrati.