Er anarkokapitalisme mulig? Gurgaon ligger omkring tredive kilometer fra New Delhi, hovedstaden i Indien, i staten Haryana og er blevet den tredje højeste indiske by pr. Indbygger.
Debatten om succes eller fiasko med kapitalismen i nogle lande og kommunismen eller socialismen i andre er mere levende end nogensinde. Midt i det hele præsenterer Gurgaon sig som en anarko-kapitalistisk by.Store virksomheder som General Electric, BMW, Coca-Cola, Pepsi, HSBC, Nokia, Google og Intel har bosat sig i byen og bidrager væsentligt til dets økonomiske vækst. I byen finder vi et væld af indkøbscentre, skyskrabere, golfbaner, overdådige kvarterer og store hære af sikkerhedsvagter. I modsætning til de mere velhavende områder i omgivelserne er der imidlertid marginale kvarterer, hvor manglen på basistjenester er mere end tydelig.
Selvom virksomheder har bidraget til en stor udvikling, som vi nævnte tidligere, er der stærke sociale forskelle, for ikke at glemme, at forurening er et af de mest alvorlige problemer, som Gurgaon skal stå over for. Og i marts 2019, ifølge data leveret af Greenpeace og IQ Air Visual, er Gurgaon blevet betragtet som den mest forurenede by i verden.
Oprindelsen til en anarkokapitalistisk oplevelse
Men for at forstå hvad der sker i Gurgaon, lad os gå tilbage i tiden og gå tilbage til oprindelsen til denne anarko-kapitalistiske oplevelse.
I 1970'erne var Gurgaon en landbrugsby, men ejendomsentreprenør Kushal Pal Singh, leder af DLF-selskabet, havde en anden plan for denne ubetydelige by. Mange troede Singh var skør, for i Gurgaon var der intet andet end stenet grund, for ikke at nævne fraværet af kommunikationsruter og den nul industrielle tilstedeværelse.
I 1979 havde Kushal Pal Singh allerede overtaget DLF-selskabets tøjler fra sin svigerfar. På det tidspunkt kontrollerede den offentlige sektor udviklingen og væksten i byerne. Imidlertid eksisterede denne kontrol ikke steder som Gurgaon, hvor Singh beslaglagde 3.500 hektar.
Indtil begyndelsen af 1990'erne var Indiens udvikling langsom. Selvom bilfirmaet Maruti-Suzuki havde slået sig ned i Gurgaon, var der endnu ikke et spring i væksten. Svaret kom fra landing af det amerikanske firma General Electric. Dette førte til ankomsten af adskillige virksomheder og en kolossal udvidelse af byen. Efter eksemplet med General Electric, brugte mange virksomheder outsourcing af adskillige tjenester.
I mangel af en lokal regering begyndte virksomhederne at udvikle vigtige projekter. Imidlertid var Haryana Urban Development Authority ikke i stand til at følge med det intense tempo i private virksomheder. Således blev der skabt et hul mellem den offentlige og den private sektor. I denne sammenhæng skabte virksomhederne deres egne øer i byen.
Udvikling i hænderne på private virksomheder
I betragtning af den manglende infrastruktur har mange virksomheder stået over for denne udfordring, idet de var dem, der byggede veje, borede brønde og installerede deres egne generatorer til at løse strømforsyningen.
Tjenester, der traditionelt har været offentlige, blev overtaget af private virksomheder. Bevis for dette er brandmændene, der blev efterladt i hænderne på DLF-ejendomsselskabet. Og det er i tilfælde af brand i en af skyskrabere i Gurgaon, at de indiske myndigheder ikke har de hydrauliske platforme, der er nødvendige for at slukke ilden.
Også i mangel af offentlige transporttjenester stillede arbejdscentre delte køretøjer til rådighed for deres ansatte.
Et af principperne for anarkokapitalisme er lov og orden. Denne doktrin fastholder således, at private virksomheder kan levere sikkerhed og retfærdighedstjenester. Dette opnås perfekt i Gurgaon. Derfor er den betydelige tilstedeværelse af mange private sikkerhedsvagter i byen.
Således er indiske administrationer blevet anset for at være ikke-gennemsigtige, korrupte og ineffektive. Uanset hvor der manglede en tjeneste eller en eller anden infrastruktur, syntes en virksomhed hurtigt at løse det.
Udestående udfordringer i Gurgaon
Alt, hvad der glitrer, er dog ikke guld. Intet er perfekt, og der er problemer, som privat initiativ ikke har været i stand til at løse, såsom forurening, fraværet af et kloaksystem, overudnyttelse af underjordiske vandkilder og problemer med drikkevand.
Med hensyn til den offentlige sektors rolle husker vi, at anarkokapitalismen satsede på dens undertrykkelse som økonomisk agent. Dette sker ikke i Gurgaon, siden der siden 2008 er en lokal regering, der har forsøgt at reagere på infrastrukturproblemer, og som er begyndt at opkræve skatter, hvilket ikke passer med anarkokapitalismens teser.
Under alle omstændigheder er Gurgaon-oplevelsen et eksempel, der rejser interessante refleksioner over virksomhedernes rolle i udviklingen af en region, statens indgriben og balancen mellem den offentlige sektor og private virksomheder.
