Arbejdsløshed sammen med inflation er et af de mest dramatiske økonomiske problemer. Et jobtab er altid smertefuldt, og som sikkerhedsnet er der arbejdsløshedsforsikring. Det er en fordel, som arbejdstagerne får for at overleve, mens de prøver at finde et nyt job. Netop på vej mod europæisk integration og fremtidige reformer er muligheden for at etablere en europæisk arbejdsløshedsforsikring blevet drøftet.
Den store recession i 2008 havde dybe virkninger for de europæiske økonomier. En af de mest smertefulde konsekvenser var den betydelige stigning i ledigheden. Derfor er der fra EU foreslået oprettelse af et europæisk tilskud som en beskyttelsesforanstaltning for dem, der mister deres job. Ideen er ikke noget nyt, da den allerede kom frem i 2012 i den såkaldte "rapport fra de fire præsidenter", der søgte reformer i Europa for at fremme mål som vækst, økonomisk stabilitet og beskæftigelse.
Årsager til europæisk arbejdsløshedsforsikring
Årsagen til denne foranstaltning findes i konsekvenserne af økonomiske recessioner. Erfaringerne har vist, at velfærdsstaten under en krise lider betydelige nedskæringer, især inden for områder som uddannelse, investeringer og arbejdsløshedsunderstøttelse. På denne måde behøver de lande, der er mest ramt af en krise, ikke at gennemføre investeringsnedskæringer for at betale arbejdsløshedsunderstøttelse.
Det er klart, at oprettelsen af en europæisk arbejdsløshedsforsikring søger at dæmpe de sociale virkninger af en økonomisk krise. Desuden, hvis denne foranstaltning var blevet anvendt under krisen, ville Spanien, der blev hærget af høje arbejdsløshedsgrader, have modtaget støtte til en værdi på 2,5% af dets bruttonationalprodukt. I modsætning hertil ville Tyskland, som fortroppen for den europæiske økonomi, kun have været nødt til at bidrage med 0,02% af BNP i 22 år. Det er klart, at denne foranstaltning vil være til stor hjælp for de lande, der er mest ramt af arbejdsløshed, mens de mest sprudlende økonomier ikke behøver at gøre en stor indsats.
Finansiering, drift og modtagerlande
For at kunne betale for dette initiativ ville det være nødvendigt med 55.000 millioner euro. 80% af disse beløb kommer fra bidrag fra alle Den Europæiske Unions medlemsstater, mens de resterende 20% vil blive finansieret over fællesskabsbudgettet.
Hvad er virkningen af disse bidrag på de europæiske økonomier? Hvert land bør bidrage med beløb, der ligger mellem 0,1% og 1% af det nationale bruttonationalprodukt.
For at få adgang til europæisk arbejdsløshedsforsikring ville det være nødvendigt, at ledigheden vokser med mere end 0,2% i forhold til året før. I dette første tilfælde vil ressourcer blive trukket tilbage fra eget bidrag. Hvis arbejdsløsheden dog stiger mere end 2% i forhold til året før, vil det være muligt at få adgang til ressourcer fra samfundsbidrag.
I værste fald, forudsat at sparekassen var i underskudssituation, ville det være tilladt at udstede obligationer. I dette tilfælde bør de lande med de største underskud påtage sig større ansvar, hvilket vil medføre større bidrag.
I den nuværende økonomiske situation ville de europæiske lande, der kunne få mest ud af den europæiske arbejdsløshedsforsikring, være Spanien og Grækenland. Alt dette skyldes, at Spanien har en arbejdsløshed på 14,1%, mens den græske økonomi skal stå over for en arbejdsløshed på 18%. Dette er utvivlsomt meget højere ledighed sammenlignet med 7% i Den Europæiske Union.
Vi vil se, om den europæiske arbejdsløshedsforsikring over tid bliver endnu et skridt i den lange og komplekse proces med politisk og økonomisk konstruktion i Europa.