En passiv forvaltningsfond er en type investeringsfond, hvor administrationsselskabet eller forvalteren er begrænset til at replikere referenceindekset eller benchmarket.
Med enklere ord siger vi, at en fond forvaltes passivt, når den ikke prøver at slå markedet. Dette er, i modsætning til en aktiv forvaltet fond, den forsøger at opnå den samme rentabilitet som markedsgennemsnittet og medføre de lavest mulige omkostninger. De bruges til både aktier og fast indkomst.
Forvalterne af denne type fonde opnår et afkast svarende til eller meget lig det af deres benchmark. Hvordan gør de det? Investering for eksempel i de samme aktier og i samme forhold som indekset.
Antag for eksempel et benchmark for amerikanske aktier som Dow Jones. Dow Jones består af 30 aktier, der har en vis vægt. Hvis fondens benchmark er dette aktieindeks, køber det alle 30 aktier i samme proportioner som indekset. Du ændrer kun de aktier, du investerer i, eller det investerede beløb, hvis indekset ændrer sammensætningen. Men som vi vil se nedenfor, kan de også replikeres ved prøveudtagning eller ved syntetisk replikering.
Typer af passivt forvaltede fonde
Selvom det kan virke simpelt, er det ingen lille opgave at replikere ydeevnen for et indeks. Der er typer aktiver såsom børshandlede fonde eller ETF'er, som letter denne funktion. Ifølge fondsforvalteren vil den dog på en eller anden måde spore indeksets bevægelser.
Klar til at investere i markederne?
En af de største mæglere i verden, eToro, har gjort investering i de finansielle markeder mere tilgængelig. Nu kan alle investere i aktier eller købe brøkdele af aktier med 0% provision. Begynd at investere nu med et depositum på kun $ 200. Husk at det er vigtigt at træne for at investere, men selvfølgelig kan enhver i dag gøre det.
Din kapital er i fare. Andre gebyrer kan forekomme. For mere information, besøg stocks.eToro.com
Jeg vil investere med EtoroPå en forenklet måde kan vi sige, at der er tre måder at replikere et indeks på:
-
Fysisk replika
For fysisk at replikere et indeks er det nok at købe de aktiver, der udgør indekset, i samme forhold. Dette ville være tilfældet i det oprindelige eksempel. For at replikere et indeks med 30 aktier, ville manager købe alle 30 aktier i samme proportioner som indekset. Det er også kendt som en komplet replika.
Rentabiliteten kan være ens, men aldrig den samme. Årsagen er, at for at beregne rentabiliteten af investeringen, skal du beregne kommissionerne. Provisioner, der ville reducere den endelige rentabilitet.
Under alle omstændigheder er fysisk replikering optimal for meget likvide markeder, hvor gebyrerne er meget lave, og forvalteren let kan ændre sammensætningen af porteføljen.
-
Replikering ved prøveudtagning
I eksemplareksemplet forsøger lederen at komme så tæt som muligt på indeksets tilbagevenden uden at købe alle komponentlagrene. I et indeks med 30 aktier kan du f.eks. Vælge at købe de 15 mest repræsentative.
I dette tilfælde kan rentabiliteten afvige mere fra det oprindelige benchmark. Til gengæld har manageren mindre provision.
Eksempler på replikering bruges ofte til indekser, der består af mange værdier. I så fald vil det medføre for mange omkostninger at lave en fysisk replika. For eksempel replikering af NYSE-indekset, der består af mere end 3.000 aktier.
-
Syntetisk replika
Den syntetiske replika består af handel med finansielle instrumenter såsom futures, swaps eller ETF'er for at forsøge at opnå den samme rentabilitet.
For eksempel underskrive en swap-kontrakt. I denne kontrakt betaler investeringsfonden en provision til en bank. Til gengæld for denne kommission accepterer banken at betale det afkast, der genereres af benchmarkindekset, til fonden.
Rentabiliteten i tilfælde af syntetisk replikering er normalt meget lig benchmarkets. Fonden sparer driftsgebyrer, men betaler swapkontraktgebyret. Banken forsøger at afvige så lidt som muligt for at tjene flere penge, da hvis den ikke overholder den, kan den have tab.
Fordele og ulemper ved passivt forvaltede fonde
Som deres kolleger har aktivt forvaltede fonde også passivt forvaltede fonde en række fordele og ulemper.
Fordel
- Lavere provision.
- Du får den samme (eller meget lignende) rentabilitet som markedsgennemsnittet.
- Det er lettere at holde styr.
- Generelt afhænger de ikke af lederens dygtighed
Ulemper
- Giv op med at opnå højere afkast.
- Det er sværere at tilpasse investeringen til investorens risikoprofil.
- Når man replikerer til et indeks, er diversificering relativt lav.
Kritik af passiv ledelse
Den største kritik af passiv forvaltning kommer naturligvis fra aktivt forvaltede fonde. Hvem tror, at det til det er bedre ikke at investere i en investeringsfond. Det vil sige, enhver kan udføre passiv styring uden at være professionel, simpelthen ved at replikere et indeks.
Derudover mener forstanderne for teorien om tilfældig gang, at det er en nederlagsindstilling at tro, at du ikke kan opnå højere afkast. Og at ledere til fordel for passiv ledelse i virkeligheden ikke har tilstrækkelig viden, og det er derfor, de ikke anvender aktiv ledelse.
Et andet spørgsmål, der lægges på bordet, er, at det ikke altid er værre at opnå mindre rentabilitet. Mange gange ønsker investoren at opnå mindre rentabilitet, men på en mere sikker og konstant måde. Det vil sige, i stedet for at tjene 20% på 5 år, foretrækker du at tjene 15%, men at 15% er konsekvensen af at tjene lidt hvert år. Og nej, vind 20%, men det andet år mister 30% på grund af et aktiemarkedsnedbrud.
I sidste ende afhænger det hele af investorens profil. Afhængigt af de enkelte investorers præferencer vil det være mere hensigtsmæssigt at investere i en eller anden type fond.