Verden har ændret sig, mange frygter for deres job og står imod teknologisk udvikling.
Den fjerde industrielle revolution, automatisering af beskæftigelse, digitalisering såvel som alt, hvad der kommer til at tænke, gør samfundet med kryber. Usikkerheden genereret af en helt digital og robotisk fremtid får os til at tænke over, hvad der vil ske med menneskeheden, når robotter styrer planeten. Hvad der vil ske med mennesker, hvad vi vil gøre, når vores job er besat af kunstig intelligens og spørgsmålstegn ved, om vores arbejde er opnåeligt eller undertrykkeligt af en robot, er nogle af de spørgsmål, der i lyset af teknologisk fremskridt kommer at tænke på.
Overskrifter, som den, vi skrev om automatisering af beskæftigelse i 2030, og om en femtedel af arbejdssamfundet i fremtiden vil blive erstattet af robotter, skræmmer enhver medarbejder, der i øjeblikket er aktiv. Det ser ud til, at mennesket på grund af så meget teknologisk udvikling mister mere og mere værdi i samfundet. Nogle spekulerer på, hvad der vil ske med så mange mennesker, hvis virksomheder er stærkt engagerede i digitalisering og robotisering. Frygten for, at de ikke værdsættes og måske mister deres job, løber gennem deres underbevidsthed.
Muligheden for, at vores arbejde kan udføres af en robot, får os til at tro, at vi er ubrugelige. Muligheden for at miste vores job, at en algoritme afslutter vores arbejdsrutine, i nogle tilfælde provokerer endog afvisningen af mennesket, der i lyset af muligheden for, at det menneskelige aktiv forsvinder fra det private selskab, postuleres som en trofast modvirker teknologiske fremskridt. Technophobia vender tilbage til den offentlige debat i et scenario, hvor teknologien skrider frem. Men på dette tidspunkt glemmer vi ting så enkle som at teknologien såvel som dens fremskridt kun kan drives af mennesker.
Automatisering: trussel eller mulighed?
Automatisering, eller fænomenet, hvor maskiner og industriel robotik overtager arbejdsprocesserne i bestemte virksomheder, skaber en offentlig debat i alle verdensfora. World Economic Forum åbnede selv en debat på Davos-mødet for at drøfte dette spørgsmål. Et emne, som grundlæggeren af Economic Forum, Klaus Schwab, kender fra første hånd; som han afslører i sin bog kaldet "Den fjerde industrielle revolution." Et varmt emne, kompliceret og i nogle tilfælde skræmmende.
Muligheden for, at du i morgen kan erstattes af en maskine, er noget, der skræmmer; og ikke kun på grund af muligheden for at blive fyret, men fordi man undrer sig over, hvad der vil være menneskets opgave i en verden, der drives af maskiner. De hidtil udførte undersøgelser afviser imidlertid fuldstændigt disse typer påstande. For at få en idé skal vi først vide, at ikke alle job er berettigede til at blive erstattet af robotter, og ikke alle job, der har til hensigt at blive automatiseret, vil gøre det effektivt i de kommende år.
Ifølge OECD risikerer først 14% af beskæftigelsen i verden at blive automatiseret i de kommende år. Derudover kan yderligere 32% af denne beskæftigelse være modtagelige for ændringer i forretningsmodellen med automatisering, der integrerer robotaspekter i de samme vaner. Det vil sige 46% af halvdelen af beskæftigelsen på planeten. Derudover beskriver denne instans denne situation meget optimistisk, da automatisering, som det er blevet sagt ved flere lejligheder, skaber nye job, som vi indtil nu ikke var klar over.
Som det skete på sin tid, forårsagede fødekøretøjet en lavine for vognmedarbejdere, fabrikker, chauffører samt alt, hvad der var relateret til vognbranchen. Fra tømrerne, der kom dem til hestefarmene. Alle blev bange for fødslen af et motorkøretøj, der opfyldte den samme funktion som deres vogne, og som, som en konkurrence, bragte deres sektor i fare. Men hvis vi ser på det i dag, kan vi se, hvordan det fremskridt, vi har skabt, har skabt flere job i verden end mange andre sektorer.
Desuden har Europa takket være bilsektoren formået at skabe økonomiske kræfter som Tyskland, der eksporterer utallige køretøjer rundt om i verden og positionerer det som den førende økonomiske magt i Den Europæiske Union. Det samme sker med automatisering af beskæftigelse, fordi det, som det skete med transportbranchen og motorkøretøjets fødsel, sker med automatisering, kunstig intelligens og robotisering. Nye job er født, ligesom i det 14. århundrede, da køretøjet blev født. Nye job for at imødekomme nye behov.
Og det er, at selvom det virker noget ubetydeligt, er nøglen i behovene. Med fremkomsten af nye metoder og nye måder at gøre ting på, opstår der også nye behov. Lad os huske de økonomiske principper såvel som knaphedsloven; et princip, hvori den ubegrænsede mængde menneskelige behov bekræftes. Disse behov transformeres over tid, og tro det eller ej, om 50 år vil mennesket have nye behov, som han nu mangler. Nye behov, der ikke kun giver nye varer, men også nye tjenester.
Specialisering er nøglen
Mennesket er meget mindre brugbart, end vi tror. Lige nu, selvom vi ikke bemærker det, er kunstig intelligens, robotteknologi, selve teknologien udviklet, fremstillet, trænet såvel som designet, af mennesker. Uden mennesker kunne udviklingen af disse teknologiske fremskridt ikke forekomme. Nu, som med alt, er disse typer aktiviteter, mere udviklede, specifikke og professionaliserede, ikke de almindelige aktiviteter, som vi er vant til at se. Men for at få en simpel idé og vende tilbage til eksemplet med bilindustrien med fremkomsten af motorer, mekanik, producenter af hjul, motorer, chips samt de komponenter, der udgør et køretøj, dukkede også op.
Et stort antal job, der med hest og vogne ikke eksisterede. Selvom det medførte større specialisering såvel som større kvalifikation, var fremkomsten af, hvad der på forhånd var en trussel, over tid har skabt rigdom, job og en meget bred viden; såvel som alternative virksomheder, der på forhånd var utænkelige at udføre med en vogn. Også sport, hvor vi har meget store atleter, der på en eller anden måde er relateret til motoren og til gengæld skaber rigdom og indirekte beskæftigelse. Derfor gentager jeg, at fødslen af en trussel, som er godt brugt, kunne være en mulighed.
Og det er, at uanset hvilken sektor vi går til, sker den samme ting altid. Hverken maskiner har udslettet læger eller robotter har udslettet mekanik, og ERP-styringsprogrammer har ikke udslettet økonomer. Automatisering kan afslutte de job, der indtil nu ikke havde en høj merværdi. Men i job med høj merværdi er automatisering intet andet end en opgavehjælp; et hjælpemiddel, der blev skabt for at lette arbejdets praksis for mennesket og sætte en stopper for de mest skadelige aspekter af den daglige dag, de aspekter, der havde større fysisk slid, og som kan udføres gennem en maskine. Teknologisk udvikling udgør en fysisk trussel mod usikker beskæftigelse. Men hvis vi taler om et job med større merværdi, er automatisering en ny forretning, hvor alt endnu ikke er opdaget. Computerforskere, udviklere, ingeniører, industrielle designere er job, der ikke var fuldt udviklede indtil datalogiets fødsel. Job, der med udvikling har erhvervet flere og flere funktioner, indtil specialisering har ført dem til at skabe nye job, der indtil nu var utænkelige. Det hele afhænger af det perspektiv, man ser på det, men hvad der nu kan se ud som en trussel, kan ende med at blive en mulighed; Deltag derfor i forandringen og find din plads i den.